Opråb til bedsteforældrene

august 31, 2016 12:49 pm

– hjælp børnene med fysisk aktivitet

Så sidder i lige der ved morgenmaden og diskuterer tilbudsavisernes nye forførende kaloriefristelser, og måske har I et par rejsesider åbne på computeren, for I skal vel have planlagt en lille rejse her til efteråret?

Der er også møder i frivillige foreninger, have og hus som skal holdes, og sikkert også en ven, der hænger lidt med sygdom, som skal holdes lidt oppe. Livet i den 3. og 4. alder er travlt og fyldt med opgaver, og heldigvis er mange af jer også rigtig ivrige efter at dyrke motion i disse år.

Jeres børn og børnebørn har åbenbart endnu mere travlt, og deres hverdag er et stort loppecirkus af frem og tilbage, arbejde til sent og masser af selskabeligheder og pjank, vil nogen af jer mene. Men travlt ser det ud, og sikkert  føles det også sådan at være moderne børnefamilie, tænker jeg I kan nikke jer enige til over en slubrende lyd af hver jeres kaffetår af underkoppen.

“Og børnene sidder jo bare der i sofaen med hver deres mobil og dimser hele dagen”, siger én af jer som opfølgning på en snak om børn og børnebørnene, og I har ret: Det står ikke særligt godt til i Danmark, hvad angår børns fysiske aktivitet. Faktisk ligger Danmark i bunden (41. plads ud af 42) sammen med Italien, Grækenland, Sverige og Belgien i en nylig stor undersøgelse, som undersøger om børn får nok motion i hverdagen. Vi er på få år raslet ned af listen og blot 1 ud af 10 piger og 2 ud af 10 drenge får den times motion som WHO anbefaler! Det er vist tid at trække i super bedstefar/mor dragten og hjælpe lidt til. Ikke at din indsats får Apples aktier til at falde, men måske hjælper det til med at Novo Nordisk ikke bliver verdenshersker, og det ville være rigtig godt for fremtidens unge.

Måske er der lige et godt tilbud i Irma på noget vin, som en af jer kan trille ned at hente, måske er det i dag du skal til fransk eller finere madlavning med drengene, men det kunne også være i dag, hvor du/i hentede ungerne med det formål at være fysisk aktive sammen?

Hermed en bold trillet hen mod jer dejlige bedsteforældre, uden at vi forældre, skolen og institutioner og andre, som har vores børn kære, ikke også må kæmpe imod på den kedelige udvikling.